UK here I come

posted in: Inside stories | 0

Jeg har altid haft ”benzin i blodet” så det var nok meget naturligt at jeg endte med 11 år i bilindustrien i England. Oprindeligt er jeg uddannet maskinmester ved AP Møller i Svendborg. Efter endt uddannelse og lidt “soul searching” blev det klart for mig at jeg skulle prøve kræfter med bilindustrien.

Det var ikke svært for mig at vælge land idet det sted i verden der produceres flest forskellige former for sportsvogne og motorsport produktion er Midlands i England. Så en internetsøgning senere og et hurtig besøg til universitetet i UK og jeg står med kun lidt penge på lommen ved Swansea University og skal til at starte en 3 årig bachelor uddannelse: BA i Automotive Engineering and Design. Så har man sagt farvel til familien og gladelig forlader de trygge rammer som Danmark jo altid kan levere.

Efter den første uges obligatoriske introduktion og lidt hurtig gennemgang af studiet plus samtale med en kammerat fra New Zealand blev det klart at jeg kunne få merit for det første år og nøjes med de sidste 2 år af uddannelsen med min baggrund som maskinmester. Så jeg gik glædeligt i gang med at studere igen (og søge mit første job inden for industrien). Efter lidt jobsøgning blev det klart for mig at industrien er en meget lille lukket cirkle og man skal grænse til det aggressive for at få en fod inden for. Plus hvis du klarer det godt et sted, åbner det døre andre steder.

Lad os starte med Marcos Cars. lille firma lokaliseret i en industri park i Sydengland. En skurvogn til kontor og tre utætte stålbuehaller: En til Glasfiber (lugter), en til selve produktionen og salg og en til udvikling (mig – gik på planker mellem hallerne pga. vandpytter). Salg af 3 forskellige modeller og en produktion på omkring 30 biler om året.

Det var en meget lærerig oplevelse plus det at få en stor indsigt i hvad “parts bin” betyder. Parts bin: Brug alt hvad du kan finde der allerede eksisterer i bilindustrien og BRUG det (mindre udviklingsomkostninger). For eksempel stammer DB9’s dørhængsler fra en Ford Focus mk1 og baglygterne til DB5 fra en Triumph/Landrover. Op til 70% af Marcos/Noble produkterne var fra parts bin.

Tilbage til Marcos. Meget lavteknisk produkt med en god del historik (og brug af for eksempel Ford Sierra hjulophæng) der dog stadig formår at sætte 500HK gennem 285 dæk på asfalten uden de større problemer. Nåede at være der gennem det første år af uddannelsen og udviklede en stor del af modellen nedenfor: Marcos Mantaray.

Marcos Mantaray

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter et års ansættelse kunne jeg godt se skriften på vægen. Tiden var løbet fra produktet og der ville være et stort investeringsbehov for at bringe det op til hvor det kunne være konkurrencedygtigt. Så jeg begyndte at se hvad der ellers var af muligheder hvor jeg kunne supplere min yderst beskedne indtægt (bartender). Efter lidt networking fandt jeg ud af at Lee var i gang med en ny bil, jeg tog kontakt og bingo. Jeg fik jobbet under uddannelsen og fortsatte der efter endt uddannelse. Vi var fire ansatte: Lee, Tony, Collin og jeg der var med til at skabe denne succes. Jeg var ansvarlig for udvikling af diverse delkomponenter og alle tegningerne/dokumentation. Igen en meget lærerig oplevelse hvor jeg fandt ud af hvordan man laver biler i små styktal med et meget stramt budget. Bilen er vist på fotoet nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

For at give dig en ide om hvor efterspurgt sådanne job er: Vi havde efter lidt succes faktisk en fyr som arbejde gratis 5 måneder bare for at få en fod indenfor døren!

Vi havde stor succes over et par år hvor vi fik anerkendelse for produktet i alle medier, men tiden er nok løbet lidt fra sådan et produkt men glem dog ikke at det var sådan alle de store navne producerede i 80erne. Hvis du aldrig får mulighed for at køre en Noble så er det utrolig lig en Ferrari 348 (layout, interiør, stålrørs chassis, glasfiber paneler, offset pedaler osv.). Chassiset, som jeg tegnede kan du se nedenfor.

Rørgitterchassis tegnet af Stefan Holm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter at vi blev færdige med produktet og der ikke var så meget udvikling tilbage valgte jeg at søge videre og prøve motorsport. Igen igennem nogle kontakter fik jeg job hos Mitsubishi Rallyart. Som det nogle gange går i motorsport et det lidt op og ned så efter kun 1 år blev det deklareret at vi ikke skulle deltage i næste sæson. Det er jo som sådan generelt dødsstødet til enhver team så det var tid til at komme videre (det skal dog siges at teamet levede videre idet Mercedes Benz købte en stor andel i Mitsubishi og tog over i at drive teamet).

Dernæst blev det et rådgivende ingeniør firma og lidt andre mindre ansættelser indtil opkaldet kom fra Aston Martin og det siger man jo ikke nej til.Det kan du læse mere om i “Best day ever at work”.

Skriv et svar