Best day ever at work

posted in: Inside stories | 0

I denne episode vil jeg fortælle dig om en af de bedste dage jeg har haft på arbejde i mine 6 år hos Aston Martin. Det indebar selvfølgeligt hårdt brug af produktet.

Når man skal sælge et køretøj i Californien er der, som du nok ved, meget strenge krav til hvad der sikkerhedsmæssigt kan godkendes. Det kan man tolke som værende idioti eller fornuftig hensyntagen til folks sikkerhed.

Forestil dig følgende scenarie: Kunden har ikke deaktiveret passager airbagen og har monteret et barnesæde i bilen. US lov statuerer at bilen skal kunne detektere at det er en barnestol der er i sædet (eller et tomt sæde) og ikke en person for at sikre at passager airbagen ikke aktiveres.

Det man har i de fleste nyere biler er 4 “load cells” (4 beslag der måler vægten i sædet se billedet nedenfor). Der er placeret en load cell under hver bolt der fastgører sædet til bilen. Min opgaven var at samle data til leverandøren af disse load cells så vi kunne kalibrere dem for at opnå US (Californisk) type godkendelse.

Aston Martin Load Cell

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så det man principielt gør er at man ,med leverandøren tilstede med en bærbar computer, kører tre ture med hhv. med en person i sædet, et barnesæde med 18kg vægte på sædet og et tomt sæde og optager data for alle tre scenarier. Alt det data tager leverandøren så med hjem og kalibrerer hans produkt (load cells). Så hvordan kan en gang kalibrering dog blive “best day ever at work ever” ? Som du kan se på nedenstående billede er der en nedlagt militær lufthavn på Aston Martin Lagondas område (Gaydon Banbury road).

Banbury Road testtrack

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der kørte vi ud så meget som muligt for at teste diverse problemstillinger. Det er, som du kan se, en meget varieret bane med f.eks. brosten, braking straights, drive by noise, hill jump, squeaks and rattle osv. Alle strækninger der bruges til at teste produktet. For at give lidt reference kunne jeg nå 265km/t for enden af langsiden i en standard DB9.

Ok så hvad gik selve dagen/ugen med? Vi skulle køre alle test i 5 alterationer: Uden vægt i sædet, med en person i sædet, tom sæde lagt ned og ryglænet presset op mod bagsædet, tom sæde helt fremme og nede med barnesæde i og til sidst helt tilbage og oppe med barnesæde i. Det i sig selv er jo ikke så interessant men vi skulle have max G forces i alle givne situationer. Så opskriften til en uges sjov var: 1 stk. DB9, 1 stk. V8, benzin kort, walkie talkie, leverandør, undertegnede som pilot og 1 stk. nedlagt lufthavn.

YYYEEEHHHHAAA 0 til 160 til 0 km/t så hurtigt som muligt, donuts, slalom, hill jump, så hurtig som muligt hen over brosten, togskinner og masser af andet skidt, max speed på steering pad (meget stor rundkørsel) , max G forces ved 100-200km/t (svag slalom) og jeg fik penge for at gøre det her!! Nu er det vel mere klart hvorfor denne opgave var min “best day ever at work”

Skriv et svar