Sensommertur i Midtjylland den 24-25. august – Automania i Silkeborg og besøg hos My Garage og CC Cars

posted in: 2019 Arrangementer | 0

I år er vores sensommertur henlagt til det jyske hvor mange af vores medlemmer bor. Vi skal være med under Silkeborgs Automania weekend (se mere på https://www.automania.dk/) og besøge My Garage og CC Cars.

Vi starter weekenden i Silkeborg hvor Jyske Bank har indbudt os til at udstille vores biler i deres parkeringskælder og giver frokost. Der vil være masser af tid til at se Bugattier race i Lunden og besøge stande, eller bare nyde Silkeborg by. Du skal være ved Jyske Bank senest kl. 10:00 lørdag morgen. Fælles spisning om aftenen.

 

Søndag mødes vi ved My Garage kl. 11:00 (Wittrupvej 11, Vejle – https://mygarage.dk/). De holder ekstraordinært åbent for os og byder på kaffe og brød. Vi vil få en introduktion til deres forretningskoncept og ser på både biler de opbevarer og har til salg. Herefter går turen ad hyggelige veje i det smukke landskab til frokost på en lokal kro hvorefter vi kører tilbage mod Silkeborg til CC Cars i Ans. De vil være vært for en lille forfriskning og vise deres biler frem.

 

Bor du på Sjælland og vil du gerne slippe for en lang køretur tidlig lørdag morgen er vi nogle der tager færgen fra Sjællands Odde kl 19:00 fredag den 23. august. Send en mail hvis du er interesseret så vi kan koordinere det og prøve at finde et hotel på vejen.

 

Tilmelding til klubben senest 15/8 så vi kan sikre pladser og forplejning. Fortæl om du deltager både lørdag og søndag og om du ønsker at bo sammen med de andre medlemmer så prøver jeg at finde værelser mellem Silkeborg og Vejle lørdag aften. Pga. Automania er alt næsten udsolgt i Silkeborg.